Pizza_katalog_v5 final - Flipbook - Page 3
FOODPEOPLE BAGERKOLLEKTIV
Vi gør alt for
smagens skyld
Foodpeople Bagerkollektiv er et samlet foodserviceunivers, der forener
de to økologiske brands Il Fornaio og Jalm&B. Ambitionen er at hæve
standarden og kvaliteten for brød i fødevarebranchen. Hver dag bager
vi fra bageriet på Amager i København med udgangspunkt i vores
ledestjerner om økologiske, rene råvarer, surdej, naturlig fermentering,
langtidshævning, der giver dejene mulighed for at udvikle smag og karakter,
og ikke mindst det gode håndværk. Sammen inspirerer vi professionelle
køkkener til at skabe madoplevelser ud over det sædvanlige.
Il Fornaio repræsenterer den italienske bagetradition, hvor
kompromisløshed, tid og rene råvarer skaber autentiske produkter med
dybde og smag.
Jalm&B bygger på nordisk innovation og kokkefaglighed, hvor håndværk,
lokale råvarer og moderne teknik løfter kvaliteten for professionelt
bagværk til et nyt niveau.
Pizza – godt håndværk fra bunden
Hos Il Fornaio udvikler vi pizzabunde til foodservice med fokus på kvalitet
og godt håndværk. Vi tager os tid til at gøre det ordentligt – med nøje
udvalgte meltyper, langsom fermentering på surdej og pizzaioli, der
håndformer hver bund. Det giver en pizza med god smag og struktur.
Vores pizzaer tages direkte fra frost og toppes efterfølgende, hvilket gør
dem nemme at arbejde med i professionelle køkkener. Så du kan servere
autentisk pizza af høj kvalitet – helt enkelt.